fbpx

Spis dig til flad mave

 

En flad og flot mave kræver hårdt arbejde, men også den rigtige kost.  Det er muligt for alle at få en flot mave, – men det kommer ikke uden en indsats.

Nogle mennesker lever et liv, der naturligt giver dem en flad og veltrænet mave. Derfor synes det nemt for dem, og det virker som om, at de bare har nogle heldige gener. Men prøv selv at leve efter disse kostråd – du kan nemlig spise dig til en flad og flot mave.

1: Spis ikke hvidt

Forbudt: Sukker, salt, hvedemel, hvide ris, hvid pasta eller kartofler.
Anbefales: Spis grønt, vilde ris, korn- alså langsomme kulhydrater.

2: Spis mindre fed kød

Forbudt: Kød til alle måltider, max. 300 gram om ugen. Du behøver ikke kød hver dag.
Anbefales: Spis i stedet nødder, kerner, bælgfrugter, gode mælkeprodukter med højt proteinindhold og uden laktose.

3: Spis levende og naturligt

Forbudt: Alt mad der er forarbejdet. Alt der er unaturligt og tilsat sødestoffer.
Anbefales: Maden skal smage af det det er, være naturlig, økologisk – prøv at spis maden så rå som muligt.

4: Spis en ting af gangen.

Forbudt: Blande mange forskellige fødevarer i samme måltid. Maven kan ikke finde ud af at det.
Anbefales: Spis enkelt, men ofte.

5: Spis mindst 6 gange om dagen

Gør: 3 store måltider, og minimum 3 små måltider – gerne flere. Spis før du er sulten, stop før du er mæt.
Anbefales: Prop dig ikke med mad og sult dig ikke.

6: Drik masser af vand

Forbudt: Drikke kaffe, the, saftevand eller sodavand når du er tørstig.
Anbefales: Hold styr på at du får drukket mindst 2 liter rent vand om dagen. Hav en drikkedunk, så er det nemt at følge med.

7: Spis med fuld opmærksomhed

Forbudt: Spis ikke mens du ser fjernsyn. Så er du ikke opmærksom på det du spiser, og hvordan det fornemmes i kroppen, og du kommer til at spise for meget.
Anbefales: Anret maden på en tallerken og tag det med til et bord, hvor det eneste du skal er, at spise maden. Smag på maden som var det første gang du smager den. Spis med fuld opmærksomhed på din mad.

8: Lev et aktivt liv

Anbefales: Kosten er 80 % af en flad mave. Motion er de sidste 20 %. Dyrk sport du elsker. Gå 10.000 skridt om dagen. Når du bruger energi på motion, så får du mere energi… Brug din fritid aktiv, mindst en time om dagen.
Ikke: Stillesiddende arbejde, fjernsyn, sofa og computer.

9: Protein slanker

Anbefales: Sørg for at få rigeligt med protein, fra gode kilder som f.eks. skyr, mandler, risprotein, ærteprotein, bønner, bælgfrugter etc.

Forbudt: Lad være med at spise proteinbarer tilsat en masse kunstige tilsætningsstoffer. Lad være med at stole blindt på at det kød du spiser indeholder store mængder sundt protein – vælg vegetabilske kilder primært.