Maven er hjemsted for enhver sygdom”
Den kendte muslimske læge Ibn Sina (980-1037 e.v.t) nævnte for over 1000 år siden at maven og hele fordøjelseskanalen interagerede med kroppens øvrige organer, og derfor kunne forårsage forskellige former for lidelser, herunder neurologiske sygdomme. Han var stærkt overbevist om at neurologiske sygdomme i de fleste tilfælde, var et resultat af ubalancer i fordøjelseskanalen.
Han mente også at organer så som blærer og livmoder, havde en vis interaktion med andre organer, og også kunne være en årsag til neurologiske sygdomme [1] [2].
Både Ibn Sina og Al Râzi (865-925 e.v.t.) mente også at maven havde en interaktion med hjertet, og at ubalancer i maven i mange tilfælde kunne lede til hjertesygdomme [3]. Nyere forskning tyder også på at der er en sammenhæng mellem mave- og hjertesygdomme.
Der har været flere studier, som har undersøgt hvordan gastroøsofagal refluksygdom (GERD) har en effekt på kranspulsåresygdom.
Undersøgelserne tyder på, at GERD forekommer hyppigere hos patienter med kranspulsåresygdom end i befolkningen generelt [4].
Studier tyder også på at er det er en kobling mellem mavesårsbakterien helicobactor pylor og
åreforkalkning [5].
Derudover tyder det på at helicobactor pylori øger risikoen for hjerteflimmer. En gruppe
forskere har fundet frem til, at patienter med mavesårsproblemer forårsaget af helicobacter pylori, kan have en øget tendens til hjerteflimmer, og at der dermed kan være en kobling mellem bakterien og disse hjerteproblemer [6].
Den arabiske læge Al Hârith ibn Kalada, som var ledsager til Profeten (fvmh) mente også at maven og fordøjelsen havde stor betydning for helbredet, og han har udtalt at; ”kost er den bedste kur, og maven er hjemsted for enhver sygdom”. Han mente at enhver behandling skulle bestå af kostændringer, samt afholdelse fra mad.
De kendte muslimske lægers teorier har vist sig at stemme overens med nyeste forskning, som viser at der er en direkte forbindelse mellem fordøjelsen (tarmsystemet) og andre organer fx hjernen.
Flere studier viser at vores tarmflora kan have en stor indvirkning på vores helbred. Man ved at sammensætningen af bakterier i tarmen kan spille en rolle for tarmsygdomme så som tarmkræft, nervøs tyktarm og inflammatoriske sygdomme som morbus chron sygdom og colitis ulcerosa. Forskere mener også at tarmbakterierne kan være årsag til fx fedme, depression, diabetes, alzheimers og autisme [7].
Datidens muslimske læger var altså meget fokuserede på maven og fordøjelsens velbefindende når de skulle behandle patienter. I takt med at flere studier bekræfter at fordøjelsen spiller ind i rigtig mange sygdomme, giver det god mening at der bliver spurgt mere ind til fordøjelsen, når man skal diagnosticere og finde årsager til sygdomme
Kilde: islamiskmedicin.dk